Ekstra rumlige dimensioner ud over de tre, vi sanser, postuleres af Kaluza-Klein teori og strengteori. For at forestille sig disse dimensioner, som er små, kan man overveje et rum, der består af et langt, meget tyndt rør. Set på afstand ligner røret en endimensional linie, men under stor forstørrelse bliver dens cylindriske form synlig. Hver nuldimensionale punkt på linien viser sig at være en endimensional cirkel af røret. I den oprindelige Kaluza-Klein teori er hvert punkt i vort velkendte tredimensionale rum faktisk en lille cirkel.

Strengteori forudsiger, at det, der ser ud til at være punktlignende partikler, i virkeligheden er strenge. Desuden forudsiger den eksistensen af membranlignende objekter kaldet braner (grønne), som kan findes med forskellige dimensionaliteter. Strenge, der har endepunkter, har altid deres ende på en bran. De, der er lukkede ringe (rød), er fri for den begrænsning.

Strengteori omfatter også Kaluza-Klein teori, som vi igen repræsenterer ved at vise en linie af rum, der faktisk er et rør. Dette rør har en endimensional bran, der løber gennem det, og er befolket af strenge af hvilke, nogen danner en løkke omkring rørets omkreds en eller flere gange. Ved lavere forstørrelse ligner strengene punkt partikler og den ekstra dimension, inkluderende dens bran, er ikke synlig.