Tunnellering fra et stabilt vakuum til et andet ville ikke finde sted overalt i universet samtidigt. I stedet ville det ske på et tilfældigt sted og frembringe en ekspanderende boble af rum (pile), der har det nye vakuum. I dette eksempel har det blå område af rummet vakuum A, hvis manifold af små, ekstra dimensioner består af en doughnut med to håndtag med grupper af to og fire fluxlinier foldet rundt om håndtagene. Det røde område, som har vakuum B, dukker op, når en af de fire fluxlinier henfalder. Svarende til deres forskellige manifolder vil de to områder have forskellige slags partikler og kræfter og således forskellige fysiklove.

Det grønne område vokser også hurtigt, men det indhenter aldrig det røde område. På samme måde erstatter det røde område fuldstændigt det oprindelige blå vakuum.

Fordi kvantetunnellering er en tilfældig proces, vil vidt spredte steder i universet henfalde gennem forskellige rækkefølger vakua. På denne måde udforskes hele landskabet; hvert stabilt vakuum hænder på mange forskellige steder i universet.

Hele universet er derfor et skum af ekspanderende bobler inde i bobler, som hver har sine egne fysiklove. Ekstremt få af boblerne er passende for dannelsen af komplekse strukturer som galakser og liv. Hele vort synlige univers (mere end 20 milliarder lysår i diameter) er et relativt lille område inde i en af disse bobler.