Profil: Daniel C. Dennett

Dennetts farlige ide

Dennett siger, at bevidstheden skabes af en "virtuel maskine" i hjernen. Dennett mener, at darwinismen, hvis den forstås rigtigt, ikke har nogen ubærlige moralske betydninger.

Tim Beardsley

Virkningen er forbløffende. Jeg undersøger et billede af en dagligdags begivenhed, som blinker frem og væk, på en videoskærm adskillige gange i sekundet. Faktisk skifter to næsten identiske billeder, de adskiller sig kun fra hinanden med een fremtrædende ting. Min opgave er simpelthen, at finde tingen.
    Det lyder som en barneleg, men uforklarligt nok, er jeg blind for, hvad der er klart synligt i 10, 20 selv 30 sekunder. Da skyklapperne endelig falder fra mine øjne, er skorstenen, der hopper fra den ene ende af taget til den anden, pludselig så tydelig, at det virker komisk. Det er det samme med en lang serie af billedpar. Jeg føler mig ydmyget, men Daniel C. Dennett, som har lokket mig ind i denne perceptuelle klemme, jubler. Virkningen, som blev opdaget for nyligt af Ronald A. Rensink fra Cambridge Basic Research, "tillader mig at sige 'Hvad sagde jeg!'" udbryder Dennett.
    Min elendige præstation er i virkeligheden par for banen. Og ifølge Dennett, filosof på Tufts University som har nogle enestående ideer om sindet, afslører den sansemæssige forvirring, der skabes af de flimrende billeder, en hel del om bevidsthed. Særlig er vort magtfulde subjektive indtryk af, at vi er bevidste om sanseindtryk i sand tid, i virkeligheden en illusion. "Vi tager ikke verden ind med et blik og gemmer en kopi af den til det næste blik. Vi indtager et meget begrænset materiale og det er alt hvad vi beholder," forklarer Dennett. Derfra stammede min hjælpeløshed, da jeg blev bedt om at sammenligne billeder der blinkede en brøkdel af et sekund fra hinanden.
    Filosofferne faldt for længe siden over den erkendelse, at tingene ikke er som de ser ud til. Dennett har bragt denne indsigt videre: selv vore illusioner er ikke hvad de ser ud til, fordi de er opbygget af endnu flere illusioner. Med denne mentale nøddeknækker hævder han at have knækket den begrebsmæssige bevidsthedens valnød, som han betragter som frembragt af en "virtuel maskine", der kører i hjernen.
    Dennetts teori, der er baseret på psykofysiske observationer som Rensink's, har delt dem der spekulerer over sindet. Hans bog, med den næsten arrogante titel Consciousness Explained fra 1991, har solgt omkring 100.000 kopier, et tal, der ikke før er set for en ægte filosofisk gennemgang. Sidste år udgav Dennett et konsekvent manifest, Darwins Dangeous Idea, som skulle etablere naturlig selektion som, " den ene bedste ide, nogen nogensinde har fået". Og i øjeblikket rådgiver han om konstruktionen af en robot på Massachusetts Institute of Technology, som " vil være bevidst, hvis vi får udført alle de ting vi har nedskrevet i kalenderen".
    Dennetts bogomslag erklærer, at han leder Center for Cognitive Studies. I virkeligheden er han - som han selv kunne formulere det - virtuelt Centeret for Cognitive Studier. Centeret udgør under mit besøg kun direktøren, en administrations assistent og en kognitivt udfordret hund. Dennett, som bærer titlen Distinguished Arts and Sciences Professor, finder situationen perfekt, da han har masser af tid til at skrive. "Hvad mere kunne nogen ønske sig?" spørger han.
    At afmystificere sindet har været det vigtigste formål med hans kampagne for at bringe filosofi på linie med biologi. Dennett opgav håbet om at blive fuldtids skulptør, for at studere filosofi på University of Oxford i 1960'erne, men han erkender nu, at det, der skulle have været dette felts gyldne tidsalder, allerede var blevet dekadent. "Det gjorde mig tosset - vi råbte op om sindet uden at vide noget om hjernen," husker han. Han følte sig "mere og mere som en outsider", men den afdøde Gilbert Ryle, en fremtrædende person i den skole der kendes som materialisme, opmuntrede Dennetts excentriske interesse for psykologi. I dag er der nogle filosoffer som ville ønske, at Ryle ikke havde været så ivrig.
    Materialister, inkluderende Dennett, mener at bevidsthed og vilje helt skyldes, vel, materiale. Materiale konstrueres af evolutionen (eller folk) for at udføre nyttige funktioner. Men Dennett ser en dyb modvilje, selv blandt fremtrædende intellektuelle, mod at acceptere denne forklaring fuldt ud. Modviljen skyldes " frygt for at det 'forkerte' svar kunne have ubærlige moralske følger", skriver han i Darwins Dangerous Idea. Et gennemgående tema i Dennetts skrifter er, at denne frygt skyldes uvidenhed.
    Dennett har indtil nu skrevet seks (og en halv) bøger og dusinvis papirer. I hans bog fra 1948 Elbow Room, udforskede han den evige gåde om, hvorvidt mennesket har en fri vilje. Hans sikre konklusion var, at det har vi; vore overvejelser udgør en del af den "kritiske forbindelse(link)(nexus)" som fører til et hændelsesforløb, så magten til at bestemme er vores selvom universet fungerer deterministisk. "Hovedproblemet for den fri vilje er politisk", erklærer Dennett, som identificerer sig selv som liberal og medlem af American Civil Liberties Union.
    Dennetts farligste ide er, at nøglen til at forstå adfærd, både menneskelig og anden, er at adoptere "hensigtens synspunkt". På samme måde som den bedste måde at forudsige en skakcomputers næste træk er - i stedet for at studere dens kredsløb - at antage, at den har til hensigt at vinde, så er den bedste måde at forudsige et dyrs adfærd at antage, at det har overbevisninger og ønsker. Dennett ser overbevisninger som virtuelle egenskaber ved hjerner ligesom software i en computer.
    I hverdagslivet antager vi ubevidst det hensigtsmæssige synspunkt når vi har med mennesker at gøre. Adfærdsbevægelsen i psykologi prøvede imidlertid at udradere forestillinger som ønsker og forventninger fra det videnskabelige leksikon. Hensigtens synspunkt fornægter ikke forklaringer på adfærd baseret på nervecellers virksomhed. Men Dennett siger, at hans synspunkt har stimuleret arbejde med dyrs adfærd og har haft væsentlig indflydelse på børneudviklings-psykologi.
    Anvendelsen af hensigtssynspunktet på mennesker førte Dennett til hans bevidsthedsteori. Adskillige fascinerende psyko-fysiske eksperimenter demonstrerer, at, modsat vor intuition, den rækkefølge vi perciperer tingene i, ikke altid er den samme rækkefølge, som sansedata ankommer til hjernen. Et af Dennetts foretrukne eksempler, kaldes farve-phi fænomenet. Hvis en forsker sørger for at to adskilte, men stationære, røde og gule lys skiftevis blinker hurtigt - med en kort periode med mørke ind i mellem glimtene - tror tilskuerne at de ser et enkelt lys, der flytter sig og skifter farve på vejen mellem de to positioner. Dennett godkender denne oplysning fra den bevidste erfaring - det er hensigtssynspunktet - selv om personerne bagefter tror, at det illusoriske bevægelige lys' farve skifter, før lyset med den ny farve tændes.
    Dennetts forklaring er, at på ethvert givet tidspunkt er der ingen skillelinie mellem sansedata, som folk er bevidste om og de som er ubevidste. I virkeligheden er vi ikke bevidste om noget på præcis det tidspunkt vi forestiller os. Dennett fastholder, at det vi oplever, frembringes lidt efter kendsgerningen, som resultat af en konkurrence mellem flere mønstre af mental aktivitet som breder sig i hjernen. Bevidsthed udgør den lille brøkdel af disse mentale begivenheder, hvis indflydelse vil vedvare og på den måde ændre opfattelsen af, hvad der lige skete. I farve-phi eksperimentet kombineres data om den ny farve med den forkerte opfattelse om et lys, der bevæger sig og tilbageføres, forkert, i tiden. (Se Tor Nørretranders: Mærk Verden. Om bevidsthed. Gyldendal 1991. o.a.)
    Opfattelsen af, at bevidstheden hovedsagelig er en illusion, er for meget for nogle mere konservative filosoffer. Dennett har i nogle år været engageret i et bidende, løbende slag med John R. Searle fra University of California at Berkeley. Serle insister (mod Dennetts nægtelser) på at Dennett ikke tror på bevidsthed, som alle andre opfatter den. I en nylig udgave af New York Review of Books, beskyldte Serle Dennett for at repræsentere en "intellektuel patologi". Derefter anklager Dennett Serle for " eklatant fejlcitering". Dennett vurderer, at hans eget arbejde med sindet "har vist hvordan man kan ændre mysterier til puslespil". Andre filosoffer er enige i at Dennetts bidrag har været væsentlige. Owen Flanagan, filosof på Duke University, siger at hensigtssynspunktet udgør et "enormt bidrag".
    På samme måde som adfærd kun giver mening med hensigtssynspunktet, så giver udvikling kun mening med det parallelle synspunkt kendt som tilpasning. ("Så vores hensigtsmæssighed", skrev Dennett engang, "udledes fra vore 'selviske' geners hensigtsmæssighed!") Denne forestilling, at organismernes egenskaber kan forstås, som den naturlige selektions løsning på udviklingsproblemer, er næppe ny, men nogle biologer har sået tvivl om dens værdi.
    Darwins Dangerous Idea er et hårdtslående slag for tilpasning som en "universal syre", der ikke kun forklarer organisk liv, men også kultur og sådanne forvirrende begreber som mening og moral. "Følelser kan blive såret", advarer Dennett: bogen er for "dem, som er enige i, at den eneste mening med livet det er værd at bryde sig om, er én, der kan modstå vore bedste anstrengelser for at undersøge den".
    Dennett tager ivrigt til genmæle mod den opfattelse, at tilpasning bør tilskrives en mindre rolle. Den opfattelse lægger han på Harvard palæontologen Stephen Jay Goulds dørtrin. Dennett bruger hele kapitler af Darwins Dangeous Idea til at pille Gould og Roger Penrose, den University of Oxford matematiker hvis bøger argumenterer for, at tanken kun kan forklares med kvantefysik, ned. Dennett mener, at begge tænkere håbløst søger efter "kroge i himlen": højere ordens forklaringer, som vil få mennesker til at have en særlig betydning.
    Dennett finder mening i selve udviklingen. Og til trods for at han ikke er nogen kirkens mand, grænser hans respekt for darwinismen til det religiøse. Livets træ er ikke noget han kunne bede til, erklærer han i Darwins Dangeous Idea, men han insisterer på at "denne verden er hellig". (Han synger også hellig musik med New England Classical Singers). Og Dennett fastholder, at udviklingen kan oplyse moralen.
    Han styrer godt udenom den klassiske "naturalistiske forfalskning" i antagelsen om, at som tingene er i naturen, skulle de også være i samfundet. Endvidere kritiserer han sociobiologer, deriblandt Harvard biologen Edward O. Wilson, for at overforenkle menneskelig adfærd; sociobiologer glemmer "gang på gang", at mennesker kan tænke selv og lære af andre.
    Alligevel tror Dennett, at forståelse for den naturlige selektions skabende kraft kan forbedre påskønnelsen af dens unikke frembringelser, inklusive kulturer, truede arter og individuelle menneskelige skabninger. Den slags påskønnelse kunne danne grundlaget for en praktisk moralitet, foreslår han. Absolutistiske etiske principper frembringer derimod ofte konflikter mellem konkurrerende regler.
    På dette tidspunkt har Dennett og jeg brugt adskillige timer til at tale om bøgerne og Rensinks billeder. Men jeg vil vide, hvad Dennett mener om de virkelig store spørgsmål: det forekommer fair at spørge en filosof om, hvordan vi finder lykken og hvad der er ondt. Ifølge Dennett skal man, for at blive lykkelig, finde et projekt, der er "større end en selv". Og absolutismen udvidet til fanatisme er det største onde, der truer verden: "Der er en voksende fornemmelse af desperation og håbløshed - indtil vi får en mere ligeligt fordelt økonomisk og politisk situation, vil folk være stærkt motiveret til den slags adfærd."
    Til slut er Dennett dog optimist. Han kan ikke lade være med at gøre opmærksom på, at hans fem år gamle barnebarn ved mere om vulkaner, end nogen gjorde for 100 år siden. Han forsikrer, at mennesker kan tilpasse sig videnskabens forvirrende indsigter og "uddannelse er nøglen". Når han skriver med engagement og inspiration, på sin enestående, pædagogiske måde, synes Dennett at gøre sit til, at mørkets kræfter bliver holdt i skak.

Oversat fra: Dennett's Dangerous Idea, Scientific American, Februar 1996. ss. 24-25.

Index
Nervevidenskaben kan måske forklare bevidsthed :Én sti: Ser marsboerne rødt?