|
NØGLEBEGREBER · Kvanteteorien og Einstein’s almene relativitetsteori er berømte for at være i totterne på hinanden. Fysikerne har længe prøvet at forlige dem i en teori om kvantegravitation – med kun begrænset succes. · En ny indfaldsvinkel indfører ikke nogen eksotiske bestanddele, men giver snarere en ny måde at anvende eksisterende love på rumtidens individuelle småkorn. Småkornene falder på plads af egen drift, som molekyler i en krystal. · Denne indfaldsvinkel viser, hvordan den firedimensionelle rumtid, som vi kender den, kan dukke op dynamisk fra mere grundlæggende ingredienser. Den antyder også, at rumtiden gradvist går fra en jævn arena til en frygtsom fraktal på små skalaer.
TEORIER OM KVANTEGRAVITATION Strengteori Som den teori, der foretrækkes af de fleste fysikere, er det ikke en teori om kun kvantegravitation, men om alt stof og alle kræfter. Den er baseret på ideen om, at partikler (inklusive de hypotetiske der overfører gravitation) er vibrerende strenge.
Loop Kvantegravitation Det vigtigste alternativ til strengteori bruger en ny teknik til at anvende kvanteregler på Einstein’s almene relativitetsteori. Rummet opdeles i diskrete ”atomer” af rumfang.
Euklidisk Kvantegravitation Denne indfaldsvinkel, som Stephen Hawking gjorde berømt, antager, at rumtiden dukker frem fra en mægtig kvantemellemting mellem alle mulige former. Den anbringer tiden på lige fod med rummet.
Kausale Dynamiske Trianguleringer Denne indfaldsvinkel, som er emnet for denne artikel, er en moderne version af den euklidiske indfaldsvinkel. Den tilnærmer rumtiden som en mosaik af trekanter, der har indbygget skelnen mellem rum og tid. På små skalaer indtager rumtiden en fraktal form.
|
