Streng genoplivelse
Står kosmiske strenge bag usædvanlige linse virkninger ?
Govert Schilling
Som haute couture, har kosmologi sine egne kæpheste, moder og vildfarelser. Borte er blomstringtiden for kortlægning af galakser og kvasaropdagelser; nu er eftersøgninger af universets første stjerner og den mørke energis natur stærkt på mode. Men som miniskirts og bell-bottoms, oplever nogle aflagte en renæssance. Særlig kosmiske strenge, som mistede gunsten sent i 1990’erne, gør comeback takket være observationer, der faktisk kan have detekteret dem.
Kosmiske strenge er hypotetiske endimensionale defekter i rumtidens klæde. Kosmologer mente engang, at disse bugtede udklækninger, som vejede lige så meget som en jordmasse pr. meter, kunne have forårsaget, at galaksehobe klumpede sig sammen. Men nylige målinger af den kosmiske mikrobølge baggrundsstråling, den resterende glød fra big bang, udelukkede på overbevisende måde dette sceneri. Kosmiske strenge blev gammeldags i nattens løb.
Et amerikansk-ukrainsk hold astronomer ledet af Rudolph E. Schild fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics hævder nu, at den mystiske adfærd af en dobbelt kvasar nær den store Bjørn bedst kan forklares af en intervenerende ring af kosmisk streng. Billedet af kvasaren bliver delt i to af gravitationen fra en massiv galakse i synslinien. Lys fra billede B er længere tid om at nå Jorden end det fra billede A, så variationer i lysstyrken i B er forsinket 417 dage i forhold til de samme svingninger i A.
|
Kosmiske strenge fra superstrenge Kosmiske strenge er ikke længere nødvendige for at forklare universets struktur i stor skala. Men ”det betyder sandelig ikke, at de ikke findes,” siger Thomas W.B. Kibble fra Imperial College London, som grundlagde kosmisk streng teori i 1976. Faktisk antyder nylige versioner af strengteori, som beskriver subatomare partikler som vibrerende ringe af streng og er den førende kandidat til en fysisk teori om alting, stærkt (om ikke forlanger) eksistensen af kosmiske strenge, ifølge Kibble. Skønt han ikke er fuldt overbevist af de vidnesbyrd, der er indsamlet indtil videre, siger han, ”Jeg tror, der er en helt alvorlig chance for, at kosmiske strenge er tilstede og vil dukke op en dag.” |
I midten af 1990’erne blinkede de to billeder imidlertid synkront – lysstyrken af begge steg og faldt sammen adskillige gange i løbet af et år. I august 2004 udgaven af Astronomy and Astrophysics viser Schild og hans kolleger at alle mulige forklaringer på denne adfærd fejler, undtagen gravitationslinsning af en lille ring kosmisk streng tæt på vor egen Mælkevejsgalakse. Den kosmiske streng, der bevæger sig, ville have virket som en yderligere gravitationslinse og have påvirket begge kvasarbillede samtidigt. ”Det er vanskeligt at foreslå en mindre eksotisk model,” konkluderer de.
I mellemtiden har et russisk-italiensk hold fundet en meget stærkere kosmisk streng kandidat i stjernebilledet Corvus: en galakse delt i to uhyggeligt ens og fuldstændigt uforvrængede billeder. En normal gravitationslinse frembringer billeder med forskellig lysstyrker og former. Interessant nok strækker mange andre gravitationslinse kandidater sig over det omgivende område, som om et stykke kosmisk streng er strakt ud i forgrunden. ”Jo mere vi arbejder på det, jo mere mener vi, at vi har fundet en ægte kosmisk streng,” siger holdmedlem Giuseppe Longo fra Federico II University i Neapel.
Englands Astronomer Royal Martin J. Rees fra University of Cambridge advarer, at ”ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære vidnesbyrd, og vi har bestemt ikke dette endnu fra de nuværende observationer.” Det kan snart ændre sig. Longo og hans kolleger har ansøgt om observationstid på store jordteleskoper og på Hubble Space Telescope for at studere deres mystiske objekt i Corvus i meget større detaljer. ”Hvis vi finder en meget skarp kant i billedet lige mellem de to galakser,” bemærker Longo, ”så ville det udgøre et definitivt bevis.”
Govert Schilling skriver om astronomi fra Amersfoort, Nederlandene.
Fra String Revival Scientific American, februar 2005, side 13.
3. september, 2005.