Hjertet af Einsteins almene relativitetsteori er feltligningen, som erklærer, at rumtidens geometri (G_mu, Einsteins krumningstensor) bestemmes af fordelingen af stof og energi (T_mu, stress-energi tensoren), hvor G er Newtons konstant, der karakteriserer gravitationens styrke. (En tensor er en geometrisk eller fysisk mængde, der kan repræsenteres af en række tal.) Med andre ord fortæller stof og energi rummet, hvordan det skal krumme.

G_mu = 8pGT_mu

For at skabe en model af et statisk univers indførte Einstein det kosmologiske led L for at modvirke gravitationens tiltrækning på kosmiske skalaer. Han tilføjede leddet (ganget med g_mu, rumtidens metriske tensor, som definerer afstande) til venstre side af feltligningen, hvilket antydede, at det var en egenskab ved selve rummet. Men han opgav leddet da det blev klart, at universet ekspanderede.

G_mu + Lg_mu = 8pGT_mu

Det nye kosmologiske led, der nu studeres af fysikere, er nødvendiggjort af kvanteteori, der hævder, at tomt rum kan besidde en lille energitæthed. Dette led - r_VAC, vakuumets energitæthed, ganget med g_mu - skal være på højre side af feltligningen med de andre former for energi.

G_mu = 8pG (T_mu + r_VAC g_mu)

Skønt Einsteins kosmologiske led og kvante vakuumenergien er matematisk ækvivalente, kunne de begrebsmæssigt ikke være mere forskellige: den førstnævnte er en egenskab ved rummet, den sidstnævnte en form for energi, der opstår fra virtuelle partikel-antipartikelpar. Kvanteteorien hævder, at disse virtuelle partikler konstant knalder ud af vakuumet, eksisterer i meget kort tid og så forsvinder (nedenfor).
SLIM FILMS