Strengteori er den førende (dog ikke eneste) teori, der prøver at beskrive, hvad der skete i øjeblikket for big bang. Strengene, som teorien beskriver, er stoflige objekter meget som dem på en violin. Når violinister flytter deres fingre ned ad instrumentets nakke, forkorter de strengene og forøger frekvensen (og derfor energien) af deres vibrationer. Hvis de reducerede en streng til subatomar længde, ville kvantevirkninger tage over og forhindre den i at blive yderligere forkortet.

Foruden at bevæge sig som en enhed eller vibrere langs sin længde kan en subatomar streng vikle sig sammen som en fjeder. Antag, at rummet har en cylindrisk form. Hvis omkredsen er større end den minimalt tilladte strenglængde, kræver hver forøgelse af bevægelseshastigheden en lille tilvækst af energi, hvorimod hver ekstra vinding kræver en stor tilvækst. Men hvis omkredsen er mindre end minimumlængden, er en ekstra vinding mindre omkostningsfuld end en ekstra smule hastighed. Nettoenergien – hvilket er alt, der virkelig betyder noget – er den samme for både små og store omkredse. Faktisk krymper strengen ikke. Denne egenskab forhindrer stoffet i at nå uendelig tæthed.
SAMUEL VELASCO