Hvis vort univers er en mangedimensional membran, eller helt enkelt en ”bran”, som suser gennem et højere dimensioneret rum, kan big bang have været kollisionen af vor bran med en parallel bran. Kollisionerne kunne måske gentage sig cyklisk. Hver galakse følger en timeglasformet bane gennem rumtiden.

To næsten tomme braner trækker hinanden sammen. Hver af dem krymper i en retning vinkelret på dens bevægelse.

Branerne kolliderer, omdanner deres kinetiske energi til stof og stråling. Denne kollision er big bang.

Branerne kastes tilbage. De begynder at ekspandere med en faldende hastighed. Stof klumper sig sammen til strukturer som galaksehobe.
SAMUEL VELASCO

I den cykliske model sænker den tiltrækkende kraft mellem dem deres hastighed efterhånden som branerne fjerner sig fra hinanden

Branerne holder op med at bevæge sig fra hinanden. Under omvendingen ekspanderer hver bran med en accelererende hastighed.