Videnskab og religion

Hinsides Fysik*

Kendte videnskabsfolk overvejer vidnesbyrdene om Gud

W. Wayt Gibbs

Moderne videnskab har, som enhver succesfuld filosofi, aksiomer, som den tror på er sande. Allan R. Sandage, der er en af den moderne astronomis fædre, har lige skubbet en af disse forudsætninger på en overhead projektor. Med bogstaver, som er for store til at ignorere, hænger den for øjnene af flere hundrede videnskabsfolk, teologer og andre, der er forsamlet her på University of California at Berkeley for at diskutere punkter med konflikt og konvergens mellem videnskab og religion. Aksiomet kaldes Cliffords erklæring: "Det er altid forkert, overalt og for enhver, at tro noget på grundlag af utilstrækkelige vidnesbyrd".
    Er der tilstrækkelige vidnesbyrd til at støtte en tro på en Jødisk-Kristen Gud? Skønt mange videnskabsfolk, der arbejder i U.S.A., uden tvivl ville være enige med Sandage i, at "man er nødt til selv at svare på spørgsmålet om hvad der er 'tilstrækkeligt'", antyder nylige meningsmålinger, at de fleste af dem alligevel ville svare nej. Men denne konferences program inkluderer nogle dusin videnskabsfolk, næsten alle på toppen indenfor deres område, som er kommet til en anden konklusion.
    "Der er en enorm mængde data som støtter Guds eksistens", forsikrer George Ellis, kosmolog på University of Cape Town og aktiv kvæker. "Spørgsmålet er, hvordan man skal vurdere dem", siger han, for informationerne egner sig kun sjældent til videnskabelig analyse.

    Det første emne på Ellis' liste er det såkaldte Antropiske Princip. John D. Barrow, astronom på University of Sussex, forklarer, at fysikere i de seneste årtier har bemærket, at mange af naturens grundlæggende konstanter - fra energiniveauerne i kulstofatomet, til den hastighed hvormed universet udvider sig, til de fire rumtidsdimensioner der kan perciperes - alle er nøjagtig passende for liv. Justér en af dem en bagatel, og liv, som vi kender det, kunne ikke eksistere.
    John Polkinghorne, en partikelfysiker der blev anglikansk præst, udpeger andre mærkværdigheder. " Hvordan kan det være, at menneskets kognitive evner overstiger de krav, som evolutionstryk har påført, således at vi kan percipere universets kvantenatur og kortlægge dets kosmiske egenskaber?" spørger han. Og hvorfor er matematikken så overraskende effektiv til beskrivelse af den fysiske verden? En mulig forklaring er, argumenterer Polkinghorne, Ellis og andre højt respekterede fysikere, at universet blev konstrueret.
    "Det er rigtigt at flere og flere forskere på højt niveau alvorligt overvejer det Antropiske Princip i deres arbejde", indrømmer Andrei D. Linde, kosmolog på Stanford University. Men han sætter spørgsmålstegn ved, at de heldige omstændigheder peger på Gud. Astronomiske observationer har indtil videre støttet en såkaldt inflatorisk skabelsesteori, som Linde var med til at udvikle. Hvis teorien er korrekt, så er vort univers kun en boble i en meget større, evig skum af universer. Fysikkens konstanter og love kan meget vel være forskellige i hver boble. Vort univers kan være justeret til kulstof-baseret liv, ikke fordi det blev konstrueret sådan, tilføjer Barrow, men fordi selv et sådant omhyggeligt arrangement uundgåeligt skulle finde sted i en af myriadens bobler.
    Videnskaben vil sandsynligvis aldrig kunne afgøre hvilket synspunkt der er sandt. "Vi støder på grænserne for, hvad der nogensinde kan afprøves", siger Ellis. Og ikke kun i kosmologi. "Det 20'ende århundredes videnskab viser os, om noget, hvad man ikke kan vide ved brug af den videnskabelige metode [og] hvad der er reserveret til religiøse forestillinger," argumenterer Mitchell P. Marcus, formand for computervidenskab på University of Pennsylvania. "Vi kan nu garantere, at der i matematik og informationsteori er sandheder derude, som vi ikke kan finde".
    "Videnskabens manglende evne til at give et grundlag for mening, formål, værdier og etik er vidnesbyrd om religionens nødvendighed", siger Sandage - vidnesbyrd, som er tydelige nok til at få ham til at opgive sin ateisme sent i livet. Ellis, som også først blev religiøs efter at han var godt etableret i videnskaben, fremfører andre mysterier, som ikke kan løses alene ved hjælp af logik: "grundende til universets eksistens, at der overhovedet eksisterer fysiske love og egenskaberne ved de love der virker - alt dette tager videnskaben som givet og kan derfor ikke undersøge det".
    "Religion er meget vigtig for besvarelsen af disse spørgsmål", slutter Sandage. Men eksakt hvordan? Under pres for detaljer om deres tro, afslører de fleste videnskabsfolk, at de har fremdraget nogle få kerneprincipper fra de vigtigste religiøse traditioner og kasseret resten. "Når man begynder at køre frem med dogmerne, har de fleste forskere en tendens til at skride", bemærker Henry S. Thompson fra University of Edinburgh.
    Ellis: "religion er en eksperimenterende beskæftigelse på samme måde som videnskab: al doktrin er en model, der skal afprøves og intet bevis er muligt". Sandage indrømmer, at , som mange andre teoretiske fysikere, "Jeg er en Platonist", der tror, at den grundlæggende fysiks ligninger er alt, hvad der er virkeligt og at "vi ser kun skygger på væggen". Og Pauline M. Rudd, biokemiker på University of Oxford, bemærker: "Jeg har oplevelser, som ikke kan udtrykkes i andre sprog end religionens. Hvorvidt myterne er historisk sande eller falske er ikke så vigtigt".
    Der forekommer kun at være to punkter, som alle de religiøse forskere er enige om. At Gud findes. Og at, som Einstein engang udtrykte det, "videnskab uden religion er lam; religion uden videnskab er blind".

* Oversat fra Beyond Physics, Scientific American, august 1998, s. 10-11.

4. april, 2000.

Index